Fødevarekvalitet og -sikkerhed

En forskningsbaseret efteruddannelse på kandidatniveau til dig, der ønsker at optimere dine kompetencer i arbejdet med fødevarers kvalitet, sikkerhed og ernæring. 

En fødevaresektor i hastig udvikling

Den hastige teknologiske udvikling og den øgede globalisering inden for fødevaresektoren har stor betydning for fødevarernes kvalitet og sikkerhed. Forarbejdnings- og produktionsmetoder skal sikre, at fødevarerne bevarer såvel deres velsmag og ernæringsmæssige værdi, og fødevarerne – import såvel som egenproduktion - skal være sikre og fri for sygdomsfremkaldende bakterier og uønskede stoffer, der kan skade forbrugeren.

På masteruddannelsen kommer du i praktisk og teoretisk berøring med alle de relevante fagområder i produktionskæden, på den politiske arena og ude blandt forbrugerne. Du vil i vidt omfang få mulighed for at tage direkte udgangspunkt i dit daglige arbejde. 

Samarbejde

Masteruddannelsen i Fødevarekvalitet og -sikkerhed bliver udbudt via et samarbejde mellem Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Hvem er målgruppen?

Master i Fødevarekvalitet og -sikkerhed er målrettet deltagere med en teknisk-naturvidenskabelig baggrund, som til dagligt arbejder i eller med fødevaresektoren. Uddannelsen er relevant, både hvis du arbejder i den private sektor med kontrol af kvalitet og sikkerhed, produktion eller distribution af fødevarer, og hvis du arbejder i den offentlige sektor med eksempelvis kontrol, regulering eller undervisning inden for fødevareområdet.

Hvor lang tid tager det?

Uddannelsen tager 3 år på deltid og er tilrettelagt, så den kan gennemføres sideløbende med almindeligt erhvervsarbejde. Ønsker man ikke at følge hele uddannelsen, kan kurserne også følges enkeltvis.

Ansøgningsfrist

Løbende

Hvad koster det?

Den fulde masteruddannelse koster ca. 100.000 kr. som betales løbende i takt med, at man tilmelder sig de enkelte kurser. Ansatte i staten har mulighed for støtte gennem Kompetencefonden. For ikke-EU/EØS statsborgere er der særlige regler angående deltagerbetaling.

Få mere information om tilmelding og kursusindhold på uddannelsens website ved at klikke på linket i venstremenuen.

Kontakt
Har du spørgsmål om masteruddannelsen, kan du kontakte studielederen:
Lektor Jesper Lassen, jlas@foi.dk, tlf. 35 33 30 10, Københavns Universitet

Se film om masteruddannelsen

Filmen fortæller om det store udbytte to studerende har haft ved at tage masteruddannelsen.

Kontakt Københavns Universitet

Kontakt studieleder Jesper Lassen på mail: jlas@foi.dk eller telefon 35333010