Vejledning

Studievejlederoplæg

Når du og din gymnasieklasse er på besøg på DTU for at høre foredrag og lave øvelser anbefaler vi at I også får et oplæg om DTU's uddannelser. 

Et oplæg fra DTU's studievejledere

Oplægget bliver holdt af en studievejleder, der selv er studerende ved DTU, og der bliver fortalt om både studierne og studenterlivet ved DTU. Hvis du og din klasse har tid og lyst kan I også blive vist rundt på campus.

Afsæt en halv time til halvanden afhængig af dine ønsker

Et oplæg fra en studievejleder varer mellem 30 minutter og halvanden time, afhængig af om der både bliver fortalt om studierne og studenterlivet og af om der er en rundvisning på campus.     

Bestil et studievejlederoplæg

Du kan bestille et oplæg fra DTU's studievejledere i forbindelse med bestilling af øvelser og foredrag, hvor du også kan læse om mulighederne for at kombinere vores tilbud og planlægning af et besøg på DTU. 

Vil dit gymnasiums studievejledere høre om ingeniøruddannelserne på DTU

DTU arrangerer besøg for studievejledere fra gymnasier/htx/hhx/hf og andre institutioner, der ønsker at høre om uddannelserne ved DTU. Besøgene arrangeres af Afdelingen for Uddannelse og Studerende.