Kollegier

Som studerende på DTU har du gode muligheder for at bo tæt på dit studie. Der er flere kollegier på campus, men Polyteknisk KollegieSelskab (PKS) administrerer også kollegieværelser i København og Storkøbenhavn.

Bo på DTU Lyngby Campus

Andelskollegiet Kollegiebakken

Andelskollegiet Kollegiebakken
Har 75 lejligheder af tre forskellige typer. Alle lejligheder har eget køkken og bad.

 

Se brochure.

Kampsax Kollegiet

Kampsax Kollegiet
Er det største af kollegierne administreret af Polyteknisk KollegieSelskab. Kollegiet er opført i 1969-70 og består af 521 enkeltværelser. Et eller to køkkener med tilknyttede værelser udgør små enheder i en til to etagers blokke og med grønne områder mellem disse.

 

 

Villum Kann Rasmussen Kollegiet

Villum Kann Rasmussen Kollegiet
Kollegiet består af tre blokke på tre etager. På hver etage er der 14 lejligheder, som hver er 36 m2 og består af to rum på hver 12 m2, et lille køkken og et badeværelse. De fleste værelser udlejes separat. Der er desuden fælleskøkkener på hver etage i midterbygningen.

 

 

William Demant Kollegiet

William Demant Kollegiet
Kollegiet består af to blokke med hver to etager. På hver etage findes et dobbeltkøkkener med 25 værelser tilknyttet. Kollegiet har således 100 beboere.

 

 

Professor Ostenfeld Kollegiet

Professor Ostenfeld Kollegiet
Kollegiet består af 276 enkeltværelser og 12 værelser med sovekammer. Det er opdelt i to blokke med en glasgang i midten.

 

 

Andelskollegiet ved DTU - Akademivej
Kollegiet er opført i 2006 og ligger i DTU's syd-østlige hjørne. Kollegiet består af 72 lejligheder på hhv. 30, 40 og 50 kvm, alle med eget køkken og bad. Lejlighederne på 40 og 50 kvm må bebos af to personer. Til kollegiet hører desuden et lækkert fælleshus.

 

 

Bo tæt på DTU Lyngby Campus

Viggo Jarls Kollegium

Viggo Jarls Kollegium
DTU har en særlig relation med Viggo Jarls Kollegium i Virum. Der er 48 værelser, 32 med eget bad og fælleskøkken, 16 med eget køkken og bad. Alle værelser har adgang til altan eller terrasse.

 

 

Trørødkollegiet
Trørød Kollegiet
Trørød Kollegiet er 96 rækkehuse der ligger i Rudersdal Kommune, hvor alle er 3-værelses lejligheder. Lejlighederne er på 57 m2. Kollegiet er forbeholdt par og enlige med børn. Det betyder, at for at kunne blive taget i betragtning til indflytning skal begge være studerende eller have børn

Nybrogård Kollegiet
Nybrogård Kollegiet
Nybrogård Kollegiet ligger i naturskønne omgivelser mellem Lyngby Sø og Bagsværd Sø. Der er 536 lejemål fordelt på 446 værelser af 12 m2 og 22 værelser af 16 m2. Der er 13 værelser pr. fælleskøkken. Alle værelser har entre og toilet med bad. Desuden er der 68 lejligheder af 32 m2 med to rum, køkken og toilet med bad.

Hjortespring Kollegiet
Hjortespring Kollegiet
Hjortespring Kollegiet ligger i Herlev tæt på Herlev Hospital.
Det er et hyggeligt kollegium med 312 enkeltværelser på 23 m2 inkl. værelse, entre, toilet og bad samt en stor, lukket altan.
Der er 24 rummelige fælleskøkkener, kollegiebar og mange
lækre udendørsfaciliteter.

Poul Bergsøe Kollegiet
Poul Bergsøe Kollegiet
Paul Bergsøe Kollegiet ligger i Nærum og består af 352 enkelt- og 32 dobbeltværelser bygget op omkring fælleskøkkener i to-etagers-bygninger. Kollegiegrunden er indrettet, så der er grønne områder mellem de enkelte blokke. Kollegiet har sin egen park, der grænser op til skoven omkring Mølleådalen.

P.O. Pedersen Kollegiet

P.O. Pedersen Kollegiet
P. O. Pedersen Kollegiet er placeret tæt på Bagsværd sø og naturskønne omgivelser. Der er 229 enkeltværelser, som består af et rum på 12 m2 og 11-12 beboere deler køkken. Der er 46 hemselejligheder, som består af to værelser på henholdsvis 11 og 13 m2 i to plan.  Alle værelser er med eget bad og toilet, hemselejlighederne har eget tekøkken.

 

 

Ingeniørkollegium i København

G.A. Hagemanns Kollegium
G.A. Hagemanns Kollegium
G. A. Hagemanns Kollegium ligger på Østerbro lige ved stationen, der gør det nemt at komme til DTU. På kollegiet bor både studerende fra DTU og andre universitets-uddannelser. En madordning er inkluderet i huslejen, som betyder, at der bliver serveret frokost og aftensmad alle hverdage og er købt mad ind til weekender. Ledige værelser bliver ikke slået op, og man skal aktivt søge om optagelse. Der er løbende optag.

Lautrupgaard kollegiet
LautrupgaardKollegiet
Lautrupgårdkollegiet ligger i naturskønne omgivelser tæt ved DTU Diplom, Ballerup Campus. Kollegiet er opført som en firelænget bygning i to etager omkring en atriumgård. Boligerne er henholdsvis 1-, 1½- og 2-værelses lejligheder, med eget køkken og bad/toilet.

Bo tæt på DTU Ballerup Campus

Sømoseparkens ungdomsboliger
Sømoseparken ungdomsboliger
Ejendommen fra 2006 og rummer 100 enkeltværelser, heraf er 6 handicapvenlige boliger. Alle boligerne er indrettet med eget køkken, toilet og bad. Ejendommen er beliggende lige ved siden af DTU Ballerup Campus.