Tidsfrister og datoer

Søger du optagelse på baggrund af en dansk adgangsgivende eksamen med studiestart i september gælder følgende ansøgningsfrister:

Kvote 2: 15. marts kl. 12
Kvote 1: 5. juli kl. 12

Genoptagelse, retningsskifte og studieskifte: 1. maj
Læs mere om reglerne for genoptagelse, retningsskifte og studieskifte 

Ansøgere med udenlandske eksamener: 15. marts kl. 12.
Læs mere om udenlandske adgangsgivende eksamener

Hvis du søger om dispensation fra adgangskravene til DTU’s uddannelser, skal du også søge inden kvote 2-fristens udløb.

Bilag

Har du bilag til din kvote 2-ansøgning, skal du senest uploade dem på www.optagelse.dk den 1. april kl. 12.00. Din motiverede ansøgning er ikke et bilag, derfor skal du indsende den senest til ansøgningsfristen 15. marts kl. 12.00.

Har du bilag til din kvote 1-ansøgning, skal du senest uploade dem på www.optagelse.dk den 5. juli kl. 12.00.

Søger du om optagelse i ugen op til den 5. juli, og finder du ud af, at du mangler bilag, kan du indsende dem til og med den 8. juli kl. 12 til optagelse@adm.dtu.dk.

Har du oplyst, at du tager supplerende fag efter den 5. juli, skal du have bestået dine fag senest den 1. september. Dokumentationen skal sendes til optagelse@adm.dtu.dk. Husk, at du efter den 5. juli maks. må supplere to fag.

Har du søgt om optagelse med studiestart i september, kan du få svar på din ansøgning på DTU's AnsøgerNet den 28. juli.  

Tak ja eller nej til studieplads

Du skal takke ja eller nej til den studieplads, du er blevet tilbudt på DTU, senest den 7. august ved midnat via "AnsøgerNet".

Ledige studiepladser efter 28. juli

Ønsker du at søge om optagelse på en af de uddannelsesretninger, som har ledige studiepladser, skal du udfylde DTU's eget ansøgningsskema, som er tilgængeligt via hjemmesiden efter den 28. juli.

Sidste frist for at søge om optagelse på retninger med ledige studiepladser er den 10. august. Du vil modtage svar på din ansøgning den 15. august.

Søger du om optagelse efter den 10. august, vil du få svar på din ansøgning den 25. august.

Få et hurtigt overblik over de vigtigste datoer i forbindelse med sommeroptagelsen 2017
Få et hurtigt overblik over de vigtigste datoer i forbindelse med studiestarten september 2017