Bygning 225

Den nye  laboratoriebygning til DTU Bioengineering bliver også forbindelsesled mellem de eksisterende bygninger 223 og 224.

Den nye bygning 225 til DTU Bioengineering er et top moderne laboratoriehus. Samtidig er bygningen også forbindelsesleddet mellem de to eksisterende bygninger 223 og 224, hvor 224 ligeledes ombygges og energirenoveres.

Bygningens design afspejler DTU's ønske om at skabe transparens mellem forskernes arbejde inde i bygningen og verden udenfor med et hus der fremstår som et levende showroom. Laboratorierne i stueplan har store gulv til loft vinduer, så man både udefra og indefra bygningen kan se forskere, maskiner og robotter i arbejde. Et foyerrum i tredobbelt højde med indvendige svalegange skaber flow mellem mennesker på tværs af etagerne samt en nem adgang til og fra laboratorierne. Facaden og den store tagetage til teknik er beklædt med natureloxeret aluminium, hvilket giver bygningen et lyst og let udtryk.

DTU Bioengineering er placeret i den nordlige del af 2. kvadrant i forbindelse med Søltoft Plads og indgår i den sammenhængende kæde af forskellige pladser og stier, der knytter de mange nye bygninger inden for det biovidenskabelige forskning- og undervisningsdiscipliner sammen.

Fakta

  • Bygherre: DTU
  • Bruger: institut for systembiologi
  • Budget: 60 mio. kr.
  • Byggeperiode: 2015 – 2016
  • Totalrådgiver: MOE Rådgivende Ingeniører
  • Arkitekt: Mikkelsen Arkitekter (225) og Aarhus Arkitekterne (224)
  • Landskab: Schul landskabsarkitekter

Kontakt

Lisbet Sand
Projektleder
CAS
45 25 69 54